Gudstjenester

 

Gudstjenester

Røsnæs kirke

 

 

Søndag d. 1. oktober Kl. 10.30

16. søndag efter trinitatis

Luk. 7.11-17

Ernest W. Andersen

 

Søndag d. 8. oktober Kl. 10.30

17. søndag efter trinitatis

Luk. 14.1-11

Ernest W. Andersen

 

Søndag d. 15. oktober Kl. 9.00

18. søndag efter trinitatis

Matt. 22.34-46

Helga T. Jensen

 

Søndag d. 22. oktober Kl. 9.00

19. søndag efter trinitatis

Mark. 2.1-12

Helga T. Jensen

 

Søndag d. 29. oktober Kl. 10.30

20. søndag efter trinitatis

Ernest W. Andersen Matt. 22.1-14

 

Søndag d. 25. oktober Kl. 10.30

21. søndag efter trinitatis

Johs. 4.45-53

Ernest W. Andersen

 

Søndag d. 5. november Kl. 10.30

Alle helgens dag

Matt.5.1-12

Ernest W. Andersen

 

Søndag d. 12. november Kl. 9.00

22. søndag efter trinitatis

Matt. 18.21-35

Helga T. Jensen

 

Søndag d. 19. november Kl. 10.30

Familiegudstjeneste m. juniorkonfirmanderne

Ernest W. Andersen

 

Søndag d. 26. november Kl. 10.30

Sidste søndag i kirkeåret

Matt. 25.31-46

Ernest W. Andersen

 

Søndag d. 3. december Kl. 16.30

1. søndag i advent

Ernest W. Andersen Gudstj. i f.b.m. juletræstænding

 

Søndag d. 10. december Kl. 10.30

2. søndag i advent

Matt. 25.1-13

Ernest W. Andersen

 

Søndag d. 17. december Kl. 9.00

3. søndag i advent

Luk. 1.67-80

Helga T. Jensen

 

Søndag d. 24. december Kl. 10.30 & Kl. 16.00

Juleaften

Luk. 2.1-14

Ernest W. Andersen

 

Mandag d. 25. december Kl. 10.30

Juledag

Joh. 1.1-14

Ernest W. Andersen

 

Tirsdag d. 26. december Kl. 10.30

2. juledag

Matt. 10.32-42

Ernest W. Andersen

 

Søndag d. 27. december Kl. 10.30

Julesøndag

Matt. 2.13-23

Ernest W. Andersen

 

Søndag d. 31. december Kl. 22.00

Nytårsaften

Ernest W. Andersen

m. champagne og kransekage i våbenhuset

 

 

Hvad er en gudstjeneste?

LIDT HISTORIE

En gudstjeneste holdes på en søndag, fordi det var sådan gudstjenesten så sit første lys - kort efter påsken formentlig i år 33.

Jesus havde kort forinden (skærtorsdag) lært sine disciple, hvordan de skulle mindes ham, hans ord og gerning ved at holde nadver i hans navn. Og 50 dage senere ved Pinse fik disciplene den hjælp, Jesus havde lovet ville komme, når han efter Kr. Himmelfart ikke længere ville være ved deres side på jorden. Helligånden opfyldte disciplene med en kraft, indsigt og virkelyst, der skulle hjælpe dem med det, til tider, både svære og farlige arbejde at udbrede deres oplevelser med Jesus.

Disciplene mødtes på søndage for at holde gudstjeneste på dén dag, hvor Kristus opstod fra de døde, og havde givet sidste vidne om sin herkomst (søn af Gud) og om sin endelige funktion og fylde.

De næste 300 år blev således årene for kristendommens første udbredelse og samtidig for de første kristnes forfølgelse af både romere og jøder, som stadig anså de kristne for stats- eller religionsforbrydere . I disse 3 århundreder var gudstjeneste noget de første kristne menigheder holdt i private forsamlinger. Og gudstjenesten indeholdt læsning af gammeltestamentlige tekster, nadver og trosbekedndelse.

DE FØRSTE KIRKER OG NU

I begyndelsen af år 300 blev den kristne kirke til en egentlig institution med dertilhørende kirkebygninger, dog stadig under romersk indflydelse. Herefter udvikledes den i 2 hovedretninger: Østkirken (Den ortodokse og den koptiske kirke) og Vestkirken (Den katolske og den protestantiske kirke)

Grundidéen i vores gudstjeneste er ca. 1400 år gammel. Gudstjenesten som vi nu fejrer den idag, bygger på en gammel tradition tilbage til år 600. Vores gudstjenesteform er altså en aldrende men ret holdbar dame.

Og måske er netop overlevelseskraften i det ritual, vi bygger vores højmesse på, én meget vigtig bærende søjle. Fordi noget er gammelt, er det måske ikke nødvendigvis klar til udskiftning - det kan netop være tegn på, at det er gjort af noget godt. I de danske kirker finder man få afvigelser fra grundformen.

Men når riualet er temmeligt gammelt, kan det på den anden side godt kalde på en nutidig forklaring.

 

Her kommer den så i kronologisk form:

  • Klokkeringning (der kaldes til kirke)
  • Bedeslag (3 x 3 slag for henhv. Faderen, Sønnen og Helligånden)
  • Præludium (et stykke musik inden vi går i gang)
  • Indgangsbøn (en kordegn læser en bøn på menighedens vegne)
  • 1. salme (om søndagen ofte en morgensalme)
  • Hilsen og bøn (præsten hilser på menigheden og læser en bøn fra kirkens ritualbog)
  • Læsning (fra Det Gamle Testamente - GT)
  • 2. salme
  • Læsning (fra Det Nye Testamente - NT)
  • Trosbekendelse
  • 3. salme
  • Evangelielæsning (fra ét af de 4 evangelier i NT)
  • Prædiken (udlægning af dagens tekst, der følger 1. eller 2. tekstrække)
  • Kirkebøn
  • Meddelelser
  • Apostolsk hilsen
  • 4. salme
  • Nadver
  • Nadversalme
  • Bøn og velsignelse
  • 5. salme
  • Udgangsbøn (en kordegn læser en bøn på menighedens vegne)
  • Postludium (et stykke musik, der afslutter gudstjenesten)

 

Teksterne for dagens gudstjeneste ligger fast. Salmerne vælges af præsten. De lægger sig typisk op ad dagens tekster.

 

 

Ordbog

- gamle danske og bibelske ord

Amen: er et hebræisk ord, som bruges med bekræftende eller forsikrende betydning "det står fast!", "det er sikkert!", "sandelig!", "det ske!"

Halleluja!:er et hebræisk udtryk, der betyder: "lovpris Herren!" - de sidste 2 bogstaver "ja", er en forkortet form af "Jahve"

Hosianna: hebræisk ord, og oprindeligt med betydningen "Giv dog frelse!" eller "Hjælp dog!" - nu bruges ordet i betydningen "HIl!" eller "Leve!"

Løn: kun i udtrykket "i løn": skjult, i hemmelighed (poetisk)

Postludium: betyder "efterspil" - oftest anvendt om det orgelstykke, der afslutter en gudstjeneste

Præludium: betyder"forspil" - også oftest anvendt om det orgelstykke, der indleder en gudstjeneste

 

 

Røsnæs Kirke.....lille sogn - stor natur