Junior-k

 

JUNIORKONFIRMAND

 

-er for alle børn fra 3. eller 4. fjerde klasse på Røsnæs skole eller som bor i Røsnæs sogn!

Hvad laver man henne i kirken?

Hvem arbejder dér?

Bor Gud i kirken?

Hvorfor fejrer man Pinse?

Kan man tro på alt hvad der står i Biblen?

Hvilken størrelse har Guds kærlighed – L, XL eller XXL?

Hvad ved man, og hvad skal man tro på?

Er du fuld af spørgsmål og nysgerrighed? Så kom til juniorkonfirmand tirsdag efter skole, og gå på opdagelse i kirken, få noget at vide om Gud, om Jesus, om højtiderne og alle de spændende fortællinger.

Vi skal lege, synge, tegne og høre fortællinger fra Biblen. I får saftevand og lidt til den lille sult i maven og meget til den store sult på livet. Man må spørge om alt, og vi har det bare rart.

Hvornår: hvert efterår

Hvor: ”Stalden” ved præstegården

Hvem er den voksne: Kirkens kirke- og kulturmedarbejder Tinne Leth (8111 4006)

Der kommer invitation ud med posten til dem der går på Røsnæs skole. Børn på andre skoler er også meget velkomne, men man skal selv tage henvendelse til kateket.tinneleth@hotmail.com

 

AKTUELT:

Juniorkonfirmanderne fra 3. klasse på Røsnæs skole er i fuld gang med efterårets forløb.

Vi leger, hygger og går på opdagelse i kirkens verden, og har det rart.

Søndag den 19. november er der afslutning for juniorkonfirmanderne ved Højmessen kl. 10.30.

Børnene medvirker i selve gudstjenesten med bøn og sang med mere.

Bagefter er der æbleskiver, kaffe og kakao i våbenhuset. Kom og vær med til at fejre børnene!

 

 

 

Røsnæs Kirke.....lille sogn - stor natur